Et nyt kapitel i Naverens historie

Et kapitel i Naverens historie er slut. Efter 4 jordomsejlinger, masser af fantastiske oplevelser og mange menneskers drømmerejser har vi i foreningen valgt at overdrage Naveren til et nyt hold af entusiastiske sejlere. Hans og Mette, som har hjemhavn i Skærbæk ved Fredericia, fortsætter nu med en gennemgående istandsættelse af Naveren, så den endnu engang kan besejle verdenshavene. Som formand for foreningen, takker jeg af efter mange oglevelserige år. Naveren sejler fortsat under samme navn og hjemmesiden overdrages til Hans og Mette, så alle med interesse i Naveren og dens mange rejsebeskrivelser og billeder bibeholdes. Vi ønsker det næste hold god vind på rejsen.

Jens Christian Fogtmann
Formand for Naverforeningen

Bådmøde og Julefrokost 2018

Årets sidste bådmøde og jule- fællesspisning afholdes pga diverse rumproblemer privat: P Mønsteds alle 12, 8270 Højbjerg 

 

Dagsorden for bådmødet:

  1. Valg af mødeleder og referent
  2. Nyt fra Naveren – ved Jens Christian
  3. beddings plan 2018/19 – ved Hans
  4. sejlplan for 2019 – ved Lars
  5. Økonomi i foreningen – status ved Bent
  6. Eventuelt

 

Efter bådmødet hjælper vi hinanden med at dække bord til vores årlige julefrokost.


Tag en lækker ret med til en 4-6 personer og dine egne drikkevarer med.

Naverens sangbog er nu blevet digitaliseret

Vores sangbog er nu tilgængelig på .pdf takke været Mogens der har digitaliseret den:

20181019 Naveren sangbog kopi MR

cj

 

 

Naveren vender hjem

Naveren hjemme i Aarhus

Så kom Naveren hjem til Aarhus. Lørdag 21. juli kl. 12 – som planlagt – sejlede Naveren ind til kajen i lystbådehavnen.  Dermed var den 4. jordomsejling succesfuldt afsluttet. Ca. 120.000 sømil, 20 skippere og 1000 besætningsmedlemmer har sejlet med Naveren gennem 32 år.

På kajen var 150 venner, familiemedlemmer, tidligere og nuværende medlemmer af Naveren samt nogle, der blot var nysgerrige, mødt frem. Der var tale, musik, to tv-hold og fadøl – det var en herlig fest.

Nu bliver Naveren i Danmark i længere tid. Båden ligger fortøjet i Træskibshavnen. Søndag 30. september holder foreningen et møde, hvor kursen for fremtiden bliver lagt. Du er velkommen under forudsætning af, at du drømmer om at sejle langt, gerne vil med i vores fællesskab og er villig til at yde langvarigt både med penge og arbejdskraft. Mere om det her på hjemmesiden senere.

(Billederne fra indsejlingen er taget af Ole Gissel).

 

Naverens velkomstfest den 21. juli 2018

Hvis jeg skal give Naveren en stemme, så vil jeg sige tusind tak for denne dejlige velkomst til min hjemhavn Århus.

Efter en graviditetsperiode på 5 år Jeg blev født i 1987 i en lade i Tilst. Ja, det er nærmest et kristent symbol at blive født i en lade, som var det eneste sted, hvor jeg kunne være. Men ud skulle jeg.   Og hvorfor?

Allerede fra mine første spæde spanter, havde jeg en identitet. Jeg var  Drømmefanger.

Ifølge traditionen hjælper drømmefangeren os med at beholde vore gode ideer og behagelige drømme og at beskytte ejeren. Vore drømme er påvirkede af gode og dårlige energier; de sidste bliver fanget i nettet og forsvinder gennem midterhullet, når solen står op.

De gode energier præger livet og forbliver levende.

Når jeg har bugen fyldt med gode levende drømme, er jeg klar til de store oceaner.  I  2004 stævnede jeg ud fra Århus med retning mod verden. Jeg har krydset Atlanten, Stillehavet, Det indiske Ocean, Sydafrikas Horn,   Sydatlanten og endnu engang Nordatlanten for at vende hjem. Så her er jeg 12 år senere, endnu engang tømt for drømme og klar til at ophobe nye.

Og hvad indeholder drømmene så?

Da jeg jo har set de fleste drømme, kan jeg sige at drømmene ofte indeholder billeder af fjerne kyster, sol, dybblåt hav, fisk og palmer. Fremmede kulturer med sjove eller sære vaner.  Alt det er nemt at opfylde, og her træder så et par andre dimensioner ind, som det moderne menneske ofte overser.

Jeg er også et socialt eksperiment, hvor noget så sjældent optræder, at voksne mennesker uden blod eller slægtsbånd, skal fungere sammen i bugen af mig. Mange gange mødes de først på kajen og hilser pænt og herefter er der en intensiv læringsperiode, hvor dagligdagen ombord skal organiseres. Vi taler om de meste basale behov der skal opfyldes. Mad, drikkelse og søvn. Det lyder enkelt, men jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet at besætningerne har gjort det på samme måde.  Forholdet til tid føles helt konkret, men er i virkeligheden abstrakt. Vi er i dagligdagen så påvirket af mangel på tid, at vi skal gennem en periode af frustration, før sjælen indhenter os og lader os opleve, frem for at søge oplevelser.

Besætningen der kommer hjem i dag, har sejlet opad. De lagde ud i Caribien efter en kort overgangsfase og herefter ud på Atlanten med forventninger og glæde. At det er lykkedes for dem at bevare et  godt humør, er svært at forstå. Turen har skiftet mellem vindstille og modvind. At lade den høje motorlyd, de huggende bevægelser og den dårlige søvnposition blive til hverdag, kan kun bæres af vilje og humør.  De har gjort det utrolige, båret af de gamle drømme..

Mange hundreder mennesker har rejst gennem mit efterhånden gamle skrog. Alder har betydning. En ung pige, der var med langs den spanske kyst i 2006, spurgte, hvornår Naveren atter kom til Århus. Og svaret var om en 10 år. For hende var det en menneskealder og hun sagde. Så er jeg jo voksen. Det var et langt kig ind i fremtiden for den unge pige.  Hvis hun er her i dag, så vil jeg byde hende velkommen .  På samme måde forestiller jeg mig, at Hans og Pia kiggede langt, da de planlagde den første jordomsejling. Men at se en menneskealder ud i fremtiden, at se 31 år ud i fremtiden og se sig selv stævne ind med Naveren i 2018. Det tror jeg ikke har været med i drømmene. Det kom til senere.

Derfor er et Velkommen hjem, et lille udtryk for en stor præstation af de mange besætninger, der med drømmene i behold, har drevet Naveren ud til de fjerneste egne af jorden og tilbage igen.

Endnu engang Velkommen hjem

 

Formand for Naverforeningen
Jens Christian Fogtmann

Nord-Ost-See-Kanal til Thunø

Kære alle

Vi ligger nu og sejler nord for Kiel og Holtenau, hvor ‘Kielerkanalen’, som helt korrekt faktisk hedder ‘Nord-Ost-See-Kanal’, munder ud i Østersøen.

Vi overnattede i en lille hyggelig lystbådehavn lige nord for kanalmundingen.

Vejret er, ligesom dansk sommer har været de sidste to måneder, sol, varme og ikke meget vind. Den vind, der er, er gæt lige engang, nordlig, altså modvind for Naveren. Ja, rigtigt, vi sejler nu for motor nordpå med kurs mod østsiden af Als, derefter Lillebælt og så TUNØ ?????

Vi har nået mange milepæle her den sidste gode uges tid. Milepæle, som vi har snakket om og glædet os til længe. England og Falmouth. Helgoland. Brunsbüttel, Kielerkanalen og Holtenau. Og så nu Tunø, kulminerende med hjemkomsten til Aarhus. Vi har fejret alle milepæle ordentligt med hurra, glade smil og latter og en dejlig skål i øl, gin/tonic eller portvin/vin.

Og snart er det hele lige pludseligt forbi. Mange ugers sejllads, og ja, ikke så mange dage i land. Vi har dog nydt det hele i fulde drag, været bevidste om at leve i nuet, få det hele med. Ja, også de hårde sejlstræk vi har været igennem.

‘Om lidt blir’ her stille,
om lidt er det forbi.
Fik vi set, det vi ville,
fik vi hørt vores ‘melodi’

Ja, det gjorde vi. Vi er superglade for hele turen med de skiftende besætninger og forskellige oplevelser i land. Martinique, St. Lucia, Dominica, Antigua, Azorerne, England, Helgoland, Kielerkanalen og Danmark…….. og ja, også de forskellige sejlstræk, hvor turen fra Antigua til Azorerne bød på den bedste sejllads med god vind i flest dage. Vinden agten for tværs, 5-6 knob.

 

??Fra Azorerne til Danmark,
der sejlede en båd,
for motorkraft for vinden den var også stik imod,
Og helle-dusse-da, vi kommer langvejs fra,
På Tunø og i Aarhus skal vi fejre, ja vi ska’??

 

Der var dog lige et sejlstræk, hvor vi var noget brugte både fysisk og mentalt.

Efter at Lars, Sus, Hans og jeg sejlede i det skønneste sommervejr og med en flot kyststrækning fra Falmouth til Brighton, hvor Lissi og Michael steg ombord, satte vi kursen mod Helgoland, forbi Dover og ud i Nordsøen. Da vi havde Dover tværs, byggede søen og vind ligeså støt og roligt op ‘lige i snotten’. Efter få timer bankede vi pæle noget så grundigt. Hold da op……. det var træls…

Jo, vi kunne have krydset op imod vinden, men så var vi aldrig kommet til Helgoland. Vi holdt på, sejlede i kanten af de meget befærdede skibs ruter, krydsede skibs ruter, når der var mindst trafik af de store tankere og containerbåde. Vi sejlede over helt tæt på den hollandske lyst, hvor der er de flotteste klitter og fyrtårne langs ruten. Efter 1,5 døgn flovede vinden og efter en halv nat, var det igen rimeligt behagelidt at opholde sig ombord. Man kunne igen agere ombord, sove og ligge nogenlunde i køjen, få lidt ordentligt mad at spise, komme på toilettet uden at få blå mærker, få ryddet op og tørret af om læ, kort sagt leve normalt igen. Og det var ‘bår’ dæjle’.

Helgoland levede fuldt ud op til vores forventninger. Sommeren kom til Helgoland da vi sejlede ind i havnen torsdag formiddag, på Hans’ fødselsdag d 12/7?? Hans blev fejret med dejlig frokost, lavet af Lars og Sus. Vi sad i solen i cockpittet med danske flag og servietter med flag på. Fødselsdagssang og gaver.

Hans og jeg har været på Helgoland nu i alt 6 gange, enten på ud- eller hjemtur. Vi elsker denne specielle lille ø midt ude i Tyske Bugt i bunden af Nordsøen. Mod syd og vest rejser den rødlige sandstensklippe sig lodret af havet, højeste punkt er Pinneberg, 61,3 meter.

Der er anlagt en dejlig gåtur øen rundt, De fleste steder går man helt ude ved kanten af øen, med dejlige udsigter ud over havet og til de maleriske flotte stejle klippeskrænter. På den sydvestligste del af øen ynglede de hvide suler på bare klipper, på små smalle hylder. Ligesom på Færøerne, forestiller jeg mig. Stien gik lige forbi deres reder, hvor der både var unger og æg. Vi kunne helt tæt på betragte sulernes parvise kur’dans’ med hinanden. Det var ligesom på film, vi var helt tæt på fuglenes liv og adfærd, det var bare i virkeligheden. Så dejligt og spændende. Og hvilket lydbillede og hvilken lugt af guano.

Helgoland er en mega turist attraktion. Hver dag myldrer det til øen med turistbåde fra fastlandet,  fyldte med folk, der skal i land og opleve øen og købe toldfrit. Mellem kl 11 og kl 16 er befolkningen mere end fordoblet. Ellers er her dejligt stille og roligt. Kun sejlerne og hotelgæster er så tilbage.

Hans og jeg fik købt lidt toldfrit og et par fine Helgoland-krus til samlingen derhjemme.

Hov, klokken er nu 13.43 og vi krydser den danske territorialgrænse, så er vi jo faktisk hjemme??? Fedt….

To marsvin har lige budt os velkommen hjem❤️

Tunø, here we come???☀️??

Fra Helgoland til Thunø 18. juli 2018

Naveren er ankommet til Helgoland 13. juli 2018

Så er der 325 mil tilbage

Flere indlæg «