Rarotonga, Cook Islands.
Aviatu Harbour, Rarotonga, Cook Islands
13-7-2010
Vi sagde farvel til det lille paradis Maupiti. Kong Neptun glædede sig forgæves og vi så alle frem til 4 døgns sejlads, en tur på ca 520 mil.
Kagebager knagen Johanne bagte de flotteste kanelsnegle, 2 til hver, blev der sagt. Jeg skal ikke nævne navne, men vi er vist en del ombord, som kan lide gode kager. De stod og duftede på komfuret og var helt klar til eftermiddagskaffen, eller teen. Vi sejlede frisk ud af passagen på Maupiti og satte en lige kurs mod Rarotonga. Vi havde vel en 10 meter vind meget agten for. Så udsigt til en rigtig god sejlads. Fiskelinen var ude og stålforfanget blev hurtigt bidt over af en fisk, vi ikke tror ,vi havde lyst til at få indenbords anyway. De kan blive derude – kan de. Tilbage til kanelsneglene – Johanne og flere kunne ikke lige spise noget og vi andre så meget langt efter de resterende kanelsnegle. Jeg sneg mig ned i kabyssen på nattevagten og redede en af dem. Efter to dage i havets ørken, så vi faktisk en vågehval. Den fulgte os et kort stykke tid ,før den rejste afsted mod fjerne mål.
Den 11. juli var der solformørkelse. Birte havde sorte briller med og vi betragtede solen, der langsomt formørkedes. Det viser sig ,at vi har haft første parket, fordi tilrejsende til Rarotonga også fik et par skyer med.
En spændende men alligevel lidt opreklameret oplevelse. Vi ankom i mørke til Rarotonga og måtte lægge os ved en industrikaj med kæmpe gummifendere i urolig sø.
Det er altid spændende at vågne op til et nyt sted. Hvordan ser det ud?. Er folk flinke osv. De er flinke og søde. Vi genmødte iøvrigt Brian fra Further. Og vi har i dag vandret en tur på tværs af øen over bjerget på midten. Nogle steder så stejlt at end ikke myggene gad følge med. En meget smuk tur og jeg var træt som et alderdomshjem, da jeg kom over. Energien er ulige fordelt ombord. De unge har masser af den, Per og Birte løber som gazeller og Bente og jeg er vores alder værdig.
Nu har vi lige fået besøg af nogle danskere, som skal researche øen i nogle måneder, så jeg smutter.
De bedste naverhilsener
Jens Christian
