Jubii-Dorado på krogen!
19. juli 2010
Position: 20S 19.566, 165W 54.461
Mod Beveridge Reef
Jeg sad en times tid og kiggede på horisonten igår. Solen gik langsomt ned og tankerne blev færre og færre. Det gik op for mig, at hjernen er ved at være tømt for indhold fra Danmark. Der opstår så en længsel efter at noget skal ske. Og det giver mening i forhold til, at de sidste dage fremstår som begivenhedsrige. Lørdag var der pludselig fisk på krogen. Da vi jo ikke har fanget noget overhovedet og næsten mente, at hele Stillehavet var tømt for fisk, skete det alligevel. Linen strakte sig ud i en 90 graders vinkel til båden, og langsomt fik Per og Nicolai trukket linen til sig. En ordentlig krabat af en dorado fulgte med snøren, uvidende om dens skæbne.
Hele båden vågnede og sprang på dæk. Stille bønner blev sendt afsted til fisken om ikke at hoppe af krogen og der haglede med gode råd og kamera blitz. Så opdagede doradoen, at den skulle ud af vandet. Og det ville den ikke. Den var vel en meter lang og kraftig. Den sprællede kraftigt, Nicolai fik fat i den med fangstkrogen, men fangstkrogen faldt af. Per havde stadig fat i linen og den sad heldigvis godt fast. Langsomt op på dækket med den. Både Per og Nicolai ovenpå fisken. Så røg hovedet og aftensmaden var sikret. Vi delte den op. Først en ovnbagt dorado med sesamfrø i et tæt lag over fisken og kokosmælk til saucen – uhm. Så gik Bente igang med sit fiskefrikadelle projekt og lavede fars til næste dags fiskefrikadelle middagsret plus et par stykker til frokost i dag.
Stine havde haft ordet hindbærssnitter i munden mange gange og nu skulle det være. Så gik hun og Petrea igang med det store kageprojekt og hindbærsnitterne blev fremstillet til den store guldmedalje.
Vi kørte for motor og mens Bente kokkererede, kiggede jeg ned i revnen mellem centerkahytten og kabyssen. Det så lidt blankt ud – vand. Jeg åbnede op og der så ud til at være en del vand, så jeg tænkte, at vi lige skulle have frokost, før vi gik igang med at tømme for vand og undersøge, hvad det var. Per kom ned og mente, at jeg tog det lige vel roligt, så vi åbnede op igen og vi så, at det sprøjtede med vand fra motoren. Det viste sig, at en køleslange var sprunget og vandet stod ud i en stråle fra motoren. Nå, frokost vente og køleslange reperere. Alt gik ok og vi fik motoren til at gå igen. Natten har været næsten vindstille og motoren summede. Her til morgen kom der buler på havet og en frontpassage tager en tur henover os. Bente afgav iøvrigt den ene hindbærsnitte og den smagte ekstra godt.
Med naver hilsen
Jens Christian
