Rejsebreve fra Bente
En lille hilsen fra Bente på Tahiti (Rejsebrev 1)
Ja så er jeg på farten igen . Denne gang på en 15 ugers. tur til Fransk Polonesien’ Havde problemer i lufthavnen med at komme med flyet da Air France ikke ville accepterer at jeg havde en sømandsbillet. Det kom i orden i sidste øjeblik, men nervepirrende det var det. Selve rejsen til Papetee på Tahiti var uproblematisk, jeg fulgtes med Irma og Erling som skal være ombord på Naveren i 5 uger. Vi ankom tidlig om morgenen og Mona, vores skipper modtog os i lufthavnen.Det var rigtig dejligt at være ombord på Naveren igen og i løbet af dagen påmønstrede resten af besætningen. 5 dejlige unge mennesker på omkring 20 år – Nicolai, Stinne, Johanne Søren og Petrea. Monas datter som også skulle have været med , afmønstrede da hun fik chance for at få en lønnet job på et stort skib, så vi var 9 personer på den første togt.
Vi lå til kajs i Papete i 4 dage. En spændende by med et pulvariserende liv. Om Lørdagen så vi stammedans på græsplænen hvor 5 grupper fra de omliggende øer kappedes om at være de bedste og om aftenen et fint stort show med forskellige stammedanse. Søndag var vi i kirke og hørte Gospelsang, den lokale befolkning var i deres fineste puds og det var en fin oplevelse
Onsdag flyttede vi båden fra Papeete til Marine Taina som ligger syd for Papeetee. Forinden havde Stinne ,Nicolai og jeg var ude og dykke på et vrag sammen med 3 andre Danskere fra Lady Sunchine som Mona var blevet venner med, et fint dyk. Dagen efter var vi til grill parti på Amerikaneren Brians båd Futhar – en fantastisk hyggelig aften. De næste dage storprovianterede vi
Den 20/5 lettede vi anker fra Marine Taina og sejlede mod Toamuto Atollerne. Den første Atol vi ville besøge var Fakarava. 
Det første døgnstid kunne vi sejle for sejl og der var meget lidt søsyge ombord, så lagde vinden sig fuldstændig og vi lavede store badedag i det azurblå vand et par timer og startede så Sisu’en (motoren) – fin stemning ombord. Søndag aften hyggede vi os med fællessang. Vi ankom til Fakarava sidst på eftermiddagen den 24/5 og kastede anker. 6-7 sorttippede rævehajer kom svømmende hen under båden og hilste os velkommen. Fakarava er et rigtigt bounty-land med palmer og koraler og azurblå vand. Vi sejlede gennem et smalt pas for at komme ind i Atollen og fandt en ankerplads. Tog en tur på land, ved dykkercentret var der en lille lagune hvor der svømmede over 100 sorttippede rævehajer og nogle lidt større gråhajer rundt. Man glipper lige lidt med øjnene første gang man ser dem men vænner sig hurtigt til det flotte dyr, de er ufarlige og ikke mere en ca. 1 meter lange. Da vi havdse udforsket øen lagde vi os i vandkanten hvor hajerne svømmede omkring os og en kæmpe stor flot clownfisk på 1,50 meter svømmede omkring os – flot, flot. Om aftenen tog vi ind og spiste lækker fisk på Tjila og Manihi restaurant som lå helt ud til vandet. Også her svømmede der et masse hajer rundt, så vi vænnede os hurtigt til det syn.
Vi blev på Fakarava i 5 dage, vi er 5 dykkere ombord lige nu og vi var alle ude og dykke i passet. Jeg havde et fantastisk strøm dyk sammen med Nicolai men en fin sigtbarhed. Et akvarie af flotte fisk, masse af store hajer. Store hvidtippede rævehajer på over 2 meter, en kæmpe puffer fisk og ikke mindst 2 Igel Rays (rokker). Det var fantastisk, vi var helt høje efter dykket. Dagen efter hev vi ankeret op og sejlede nordpå mod Rotoava som også ligger i Fakarava Atollen. Vi lavede et lille stop på vejen og kastede anker ved en lille smuk strand ved Uta Kaiga og holdt en fed grill festmed snobrød og pølser, øl og vin.Vores 5 unge mennesker er utrolig foretagsomme og fik hurtigt lavet et flot bål, det er en ren fornøjelse at sejle sammen med dem..
Næste formiddag sejlede vi nordpå for motor, havde en lille grundstødning på et skær men ikke noget alvorligt. Vi smed anker i Rotoava og og Stine, Petrea, Nicolai og jeg var med dykkercentret på et lidt vildt strøm dyk i passet, hvor vi måtte hage os fast i corallerne da vi skulle svømme på tværs af strømmen. Der var en masse flotte coraller og jeg så en Delfin men kun få hajer. Et spændende og dramatisk dyk. Næste dag sejlede vi ud gennem passet Gania hvor vi havde dykket og ud af Fakarava Atollen mod Manihi Atollen. Vi havde fået en vejrmelding som lød godt men vi fik os noget af en overraskelse. Henimod aften begyndte det at lyne, tordne og regne. Det blæste 12-15 meter og bølgerne var 5 meter høje. Halvdelen af besætningen blev søsyge, jeg er heldig, bliver ikke søsyg, Midt på natten sprang der en wire i roret så vi måtte sætte et nød rorstang på . På trods af dette klarede hele besætningen sig fint og vi nåede frem til Manihi Atollen næste eftermiddag. Vinden havde lagt sig, vi fik noget at spise og en god nattesøvn og vågnede op til endnu et Paradis
Havde nogle dejlige dage på Manihi. Grillede på stranden sammen med besætningen fra Sweet Life, 3 franskmænd fra Nordmandiet, hvor skipperen var ved at købe en lille Motu (en Ø) på 500 kv. m. til 150.000 DK, den var vi så lige ude at bese – meget smuk.
Fernando som er vores guide herpå Manihi havde de unge med ude at skyde fisk som vi fik til vores grill aften. Næste dag tog Fernando os med på et perlefarms besøg. På vejen dertil skulle vi selv dykke ned og hente 2 perleskaller. På farmen åbnede vi selv skallerne og fandt en perle i hver. Vi prøvede også at implantere naturperler fra Missisippi i skallerne igen., som derefter blev sænket ned i vandet igen og skal ligge i 18 måneder for at blive til den endelige flotte perle. En fantastisk dag som sluttede med at Fernando kom ud til båden om aftenen og spillede og sang for os – han er en charmerende og sjov fyr som vi har megen glæde af.
Vi har planer om at sejle rundt her i Toamuto Atollerne endnu en uges tid, vil gerne til Ahe og Morea inden vi skal tilbage til Papeete. Der er ingen mobil telefon forbindelse herfra Fransk Polenesien og kun internetforbindelse fra de større øer, så det er ikke så tit jeg kan sende mails, men jeg vil da gerne høre nyt fra den store verden.
Har det fantastisk
KH Bente.
-
Fra Tahiti (Rejsebrev 2)
Tirsdag den 22 juni.
Så er vi kommet tilbage til civilisationen og ligger i øjeblikket til kaj i Marinaen Taina som ligger syd for Papeete på Tahiti
Jens Christian, Per og Birte er kommet ombord og vi har sagt farvel til Erling og Irma. Den nye besætning på det næste togt bliver så de 5 unge, Jens Christian ,Birte og Per og mig. Mona afmønstrer for en periode og Per er vores nye skipper de næste 6 uger – det er en fed besætning.
Siden sidst: Vi blev på Manihi atollen en uge. Blev flittigt serviceret af Fernando som kom med brød og fisk til os. Fernando er atollens bager, perlefisker og han servicerer de sejlere der ligger i atollen. Da han hørte at vi havde planer om at sejle til Ahe atollen blev vi inviteret til hans kusines datters bryllup på Ahe den kommende lørdag. De sidste dage på Manihi sejlede vi op i bunden af atollen til en smuk lagune hvor vi badede og legede. Lavede grillmad på stranden ( vi var ved at løbe tør for gas) Fernando kom sejlende sammen med 3 unge Englændere fra båden Goast og vi hyggede os med bålmad, sang og fik undervisning i hvordan man danser på Tahiti. Den sidste dag sejlede vi tilbage til passet og forhandlede perler med Fernando inden afsejlingen til Ahe.
Der var ingen vind så det blev en rolig og stille motorsejlads i 11/2 døgn inden vi sejlede igennem passet til Ahe atollen. Det er den mindste atol vi har besøgt, vi kunne se hele atollen rundt, det var ligesom at sejle ind i et stort badekar. Vi sejlede ind i bunden til øen Tenukupara og smed anker. Næste dag fik vi besøg af 6 børn som kom svømmende ud til båden. De blev inviteret ombord og de unge lærte dem at svinge sig ud fra båden i et knude tov. Det syntes de åbenbart var sjovt , vendte senere tilbage med en masse andre børn som invaderede båden i flere timer indtil vi måtte sige stop.
Der var feststemning på øen, de var ved at ligne op til brylluppet og vi var meget spændte på hvordan det skulle foregå. Lørdag kl 9.00 tog vi ind til borgmesterens kontor. Udenfor sad der et orkester og spillede – en procession kom bærende med bruden på en blomsterpynted kano og mødte sin kommende mand. Bruden var en smuk Tahitiansk kvinde som blev viet til en Englænder. Efter den borgerlige vielse som kun familien deltog i, gik hele følget hen til den Mormonske kirke, forrest 3 små brudesvende og strøede blomster på vejen – meget romantisk. Vi var inviteret med i kirken, der var ca. 250 mennesker og det var en meget smuk og romantisk vielse. Efter vielsen var det fest og spisning lige overfor kirken.
Det blev en facinerende dag med underholdning af smukke Tahitiske dansende kvinder og sang, dans og spisning til sidst på eftermiddagen hvor vi tog tilbage på båden. Senere tog jeg tilbage til festen sammen med 3 af de unge, smadder hyggeligt, vi fik danse undervisning af Fernandos datter og havde det sjovt – uden alkohol, Mormonerne drikker kun limonade. Næste dag lettede vi anker og sejlede ud af Toamuto atollerne med kurs mod Morea som ligger tæt på Tahiti.
Toamuto atollerne består af 77 atoller. Der lever ca. 16.000 mennesker der. (på Fakarava ca. 500 – på Manihi ca. 500 – på Ahe ca. 300 ).
Vinden var agten for tværs og vi havde en dejlig sejlads de første 1 ½ døgn. Så døde vinden og vi måtte sejle for motor det sidste stykke. Blev budt velkommen af 8 Delfiner ved indsejlingen til Morea. Vi blev 2 dag på Morea . En smuk frodig ø med høje flotte bjerge. De unge tog på tracking i bjergene og vi gamle tog den på stop rundt om øen, spiste frokost på en hyggelig restaurang med udsigt over bugten. Næste dag tog vi Dinghy’en (gummibåden) ud for at lede efter Sting Rays (store rokker ) fandt 25-30 stykker på fladt klart vand og hoppede i vandet til dem. De var helt tamme, og legesyge, vi nåede nærmest ikke i vandet før 4-5 stykker svømmede helt tæt omkring os. De var silkebløde og dejlige at røre ved og vi kunne håndfodre dem. Sammen med dem svømmede der en flok tamme sorttippede rævehaver, de var nu ikke så nysgerrige som rokkerne. Det var en herlig oplevelse.
Næste dag sejlede vi tilbage til Tahiti hvor vi skulle samle den nye besætning op. Rigtig træls sejlads med kuling og regn. Fandt en moring i Marnina Taina som vi kunne fæstne os til da ankeret ikke kunne holde og skal nu bruge et par dage til at klargøre Naveren til næste togt.
Slut for denne gang.
Der er 12 timers tidsforskel fra Danmark til Tahiti . Ingen mobil telefon kontakt og nogle steder umuligt at sende E-mails, ved de større øer er det muligt. Jeg er meget interesseret i at få e-mail hilsener.
Mange hilsener og knus
Bente
