Foreningen
Naveren er en forening, som drives, som mange andre foreninger, med medlemmer, bestyrelse, generalforsamling, vedtægter, kontingenter m.m. Vedtægterne, som er fra 1999, vedligeholdes løbende, og er basis for medlemmernes samarbejde omkring det at drive båden.
Medlemmer
Medlemmerne er delt i to typer: A medlemmer og
B medlemmer.
A-medlemer har alle rettigheder og pligter og A-medlemmer har indskud i foreningen (men er IKKE ejere), og betaler langt det største faste kontingent.
B-medlemskabet er et medlemsskab, som giver mulighed for at snuse til foreningens liv og mulighed for at komme ud at sejle.
Økonomi
Foreningen får sine indtægter fra det faste årlige kontingent fra A og B medlemmer, samt fra medlemmernes betaling for sejlads – det vi kalder køjepenge. A medlemmer betaler langt det største årlige kontingent, medens sejladsen er relativt billig, og B medlemmer betaler et lille årligt kontingent, medens det er væsentligt dyrere for B medlemmet at sejle.
Bådmøder generalforsamling
Fire gange om året holdes bådmøde, og i januar er bådmødet tillige generalforamling. På bådmøderne besluttes togter og økonomi. På generalforsamlingen vælges bestyrelsen.
Bestyrelse
Bestyrelsen har formand, kasserer, booking coordinator, mekanisk chef og social chef. Disse holder møder efter behov og varetager foreningens daglige drift.
Idé Historien Båden Foreningen Sejlads Bliv medlem Kontingenter

